Derfor har du og din patrulje chancen for at være med til at skabe en fantastisk 80 års fødselsdag for bedstemor.
Kom og få en spændende oplevelse der har alt, hvad der hører med til et udfordrende og godt løb for nye og gamle spejdere.
Det er både sjovt, vildt og hyggeligt, når 300 unge spejdere er på løb sammen.
Fenris er dags- og natløb på ca. 15 km., hvor også de yngste spejdere kan gennemføre og få en god og udfordrende oplevelse.
Du har bl.a. mulighed for at aflevere det meste af din bagage, så du kun går med det mest nødvendige.
Vi gør meget for, at det skal være hyggeligt og en god oplevelse at være afsted i mørket den sidste weekend i oktober.
Startstedet er på Børkop Station og slutstedet er 500 meter fra Børkop Station.